22.06.2023
Er dit energi forbrug større end den energi, du har til rådighed?
Det er helt normalt at opleve det fra tid til anden, men hvis det bliver en konstant tendens, kan det føre til træthed, udmattelse og endda udbrændthed på langsigt.
Tjek dit energi-barometer og prøv øvelsen, der hjælper dig med at identificere dine energiforbrugsmønstre og genopladningsmønstre.
Hvis du føler dig træt og energiforladt, er det måske på tide at evaluere;
Ofte kører dagene på autopilot uden klar bevidsthed om, hvad der dræner dit system - eller lader det op med ny energi. Det kan føles som om, vi er fanget i en uendelig træthedscyklus.
Energibalancen er nøglen til et rigere liv - som handler om at finde den rette balance mellem at forbruge energi (være drivkraftig) og genoplade energi (restituere).
Måske kender du også til at drivkraften styrer slaget. Og det der med at slappe af, lade op og restituere nærmest er noget du skal tvinge dig selv til.
Når vi er i gang med noget (altså forbruger energi), så er vores sympatiske nervesystem aktiveret. Her oplever vi energi og drivkraft og vores krop sørger for at vi har de ressourcer, vi skal bruge til det vi gør.
Når vi giver kroppen bevidst ro (laver noget helt nede i gear, som fx. søvn, meditation, mindfulness, lytte til rolig musik osv.), så er vores parasympatiske nervesystem aktiveret. Det er også her kroppen får mulighed for at reparere sig selv, restituere og genoplade ny energi.
Det er lidt ligesom yin og yang - der skal være balance på energikontoen. vi har brug for begge dele. Både drivkraften og restitutionen.
Jeg har udviklet en praktisk 3-trins øvelse, der giver dig mulighed for at tjekke dit personlige energi-barometer. Øvelsen hjælper dig med at identificere dine energiforbrugsmønstre og genopladningsmønstre.
For at lave øvelsen, skal du lave to lister og følge de her 3 trin:
Hvordan er din tidsfordeling?
Døgnet har 24 timer. Søvn alene kræver 7-8 timer (for en voksen) for at kroppen får det, den har brug for. Dvs. at du har ca. 16 timer tilbage i døgnet til både at være aktiv (være drivkraftig) og at være i hvile / genopladnings-mode (være i restitution).
Balancen vil altid være individuel og kan være svær at sætte et konkret mål for. Føler du dig meget træt, flad eller udkørt har du sikkert brug for at skrue op for restitutionen og så vil det være en god idé at prioritere at gøre mere af det, der står på din restitutionsliste.
Modtag inspirationsmails
Om strategisk ledelse, neuroscience leadership, psykologsik tryghed og mental sundhed.
Besøg inspirationsuniverset
Hvor personlig udvikling og lederskab mødes.
© Copyright. All Rights Reserved MORBERG BREATHE